Byen Gram

Jeg holder til i byen Gram, som ligger i det centrale Sønderjylland. Byen bliver hvert år besøgt af rigtig mange turister til bl.a. Gram Slot og Gram Lergrav med tilhørende hvalmuseum. Gram ligger centralt i forhold til større byer, Ribe 20 km, Haderslev 35 km, Kolding 40 km, Dansk-Tysk grænse 50 km og Aabenraa 40 km.

Historier fra og omkring Gram – Gram Slot.

Slottet ligger meget idyllisk, sammen med park og sø. Slottet stammer fra begyndelsen af 1230´erne. Efter at slottet havde været i forskellige holstenske grevers eje, kom Gram Slot i 1467 i slægten Reventlows besiddelse. I 1563 overtog rigsfeltherre Hans Schack slottet. Slottet er senest overtaget af Sanne & Svend Brodersen, som driver slottet med tilhørende jordbesiddelser.

Hovedfløjen fik sit nuværende udseende under enke-grevinde Anne Sophie Schack i 1751 – 52. Hun omlagde også slotsparken i fransk stil. Det gav Gram Slots dets velafbalancerede udseende og fremtoning som et kompakt og trygt sted.

Genforeningsstenen.

En kæmpe sten, vægt ca. 25 ton og omkreds 9,4 m. Stenen kendte egnens folk tilbage i 1529, fortæller historien. Den lå ved siden af en offerplads i Billeslund skov nord for Gram Slot, derfor kaldtes den offerstenen, på oversiden var hugget et kors. En vandreblok fra istiden, de omkring liggende fund viser, at vores forfædre har færdes ved offerstenen tilbage for ca. 5000 år siden.

Forpagter Jens Høyer Billeslund, foreslog Greven at give den som folkets genforeningssten og placere den over for slottet. Bygmester Alfred Spandet fik opgaven, og med 15 mand og træstammer fik de den halvvejs rullet op på en stor lastvogn, der omgående brød sammen, det gik bedre med en blokvogn fra Ribe Jernstøberi, og stenen blev nu kørt på skinner den knap en km. vej til pladsen foran slottet. På billedet ses stenen på blokvognen, personernes navne har vi desværre ikke.

Genforeningsstenen ligger nu på fire støtter som en oltidsdysse, den kraftige jernkæde omkring højen bæres af gamle grænsesten. Indskriften på stenen, ”altid der dages dog på ny, hvor hjerterne morgen vente. Den 15. juni 1920”. Stenen blev afsløret den 29. okt. 1921 af H.P. Hansen.

Gram bank.

Gramby Bank: Bygmester P.M.Damm og godsinspektør Raunsø deltog i foråret 1872 i et møde på Slotskroen, hvortil Frøs Spare- og Lånekasse for Frøs og Kalsvslund herreder, Rødding, havde indvarslet, med det formål at oprette en filial i byen.

Ret hurtigt blev man enige om, at man ikke ville nøjes med en filial. Nogle af byens førende mænd indbød derfor byens borgere til et møde på Slotskroen den 27. april samme år, hvor ”Sparekassen for Gram og Nybøl Godser med omegn” så blev oprettet. Det første banklokale var på Slotskroen, det viste sig ikke at være så god en ide`, så derfor flyttede man op på Sønderbyvej hos købmand Feddersen. I 1906 byggede man så den flotte bank bygning som billedet viser. Fotoet er fra begyndelsen af halvtredserne.

I 1920 ændredes navnet til Gramby Bank, i 1947 ændres navnet til Gram Bank. I 1970 fusionerer banken med Privatbanken, der så skifter navn til Unibank i 1990. Den 3. dec. 2001 fusionerede banken med de tre nordiske banker og får navnet Nordea. Men i dag står den smukke bygning tom, efter at Nordea filialen lukkede efter næsten 140 år.

Æ kleinbahn.

Dengang der kørte tog til Gram: Æ kleinbahn m/lokomotivet ”perle” klar til afgang fra
stationen i Gram. Det kørte første gang 4. marts 1899 og
transporterede personer og betydelig mængder gods
til og fra sav- og teglværket og andre virksomheder i
næsten 40 år. Banen blev nedlagt 29. nov. 1938

En tur mellem Gram og Vojens varede
næsten 2 timer med stop ved 9 stationer undervejs…

Kirken.

Hvorfor ligger kirken lige netop der…som det fortælles i bogen Sagn og hændelser fra Gram Sogn

Om Gram Kirke fortælles, at da kirken skulle bygges, blev det bestemt, at den skulle ligge på Kirkebjerg mellem Gram og Gramby.
Alle forberedelser var gjort. Tømmer og sten blev bragt tilveje. Men dagen efter, da arbejdet med kirken skulle til at begynde, var alt borte. Man troede først, det var blevet stjålet om natten; men snart fandt man hele byggematerialet liggende i en lavning ved foden af Kirkebjerg, vest for Gramby. Det blev ført tilbage, og arbejdet påbegyndt. dagen efter var alt borte igen. Således gentog det sig tre nætter i træk.
Så var man klar over, at det nok var Vorherre, der ikke syntes om, at kirken blev bygget på dette sted, men ønskede den opført der, hvotil materialerne var ført, og hvor den nu har ligget i mere end 700 år.